Holte Plastikkirurgi ejes og drives pr. 1. Januar 2015 af Speciallæge i Plastikkirurgi Mette Rostgaard Krag.

Der har været plastikkirurgisk klinik i lokalerne, Holte Midtpunkt 20 – siden 1990, hvor Speciallæge i Plastikkirurgi Vibeke Breiting etablerede Holte Plastikkirurgiske Klinik. Klinikken blev i årene 2008-2014 drevet i fællesskab mellem Speciallægerne Vibeke Breiting og Mette Rostgaard Krag, som delepraksis, med henblik på generationsskifte.

Holte Plastikkirurgi har overenskomst med sygesikringen og modtager derfor patienter med henvisning fra egen læge.

Private patienter og patienter med sundhedsforsikringer er ligeledes velkomne.

Klinikken tilbyder, i privat regi, fuld bedøvelse og døgnindlæggelse på ene- eller 2-sengsstue, med tilstedeværelse af erfarne sygeplejersker. Holte Plastikkirurgi har fast tilknyttede narkoselæger i døgnvagt.

Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport af Holte Plastikkirurgi

 

Læs rapport her

Ordet plastikkirurgi stammer fra det græske “plasticos” kunsten at forme