Med en henvisning til plastikkirurgi fra praktiserende læge kan Holte Plastikkirurgi kontaktes på telefon 4542 4962 alle hverdage mellem kl. 9 og 12.

Patienter tilhørende sygesikringsgruppe 2 behøver ikke forudgående henvisning, men vil blive opkrævet et honorar for konsultation og behandling. Medlemmer af sygeforsikringen ”danmark” kan eventuelt få honoraret refunderet.

Visse tilstande nødvendiggør forudgående kort undersøgelse før eventuel kirurgisk behandling. Øvrige patienter kan få tid til operation direkte. Børn og unge tilbydes altid en forundersøgelse.

En henvisning er udstedt til det enkelte specialeområde (her plastikkirurgi), hvorefter man selv kan vælge hvilken speciallæge/plastikkirurg man ønsker undersøgelse og behandling hos. En henvisning kan kun bruges til én speciallæge, man kan således ikke på samme henvisning booke tid hos flere læger.

Det hænder hyppigt at de elektroniske henvisninger er stilet til et forkert speciale, fx til hudlæge eller almen kirurg. Vi har alene mulighed for at tilbyde tider, hvis henvisningen fra egen læge er korrekt stilet til specialet plastikkirurgi.

Plastikkirurgiske operationer dækket af sygesikringen er typisk mindre operationer, der kan udføres ambulant og i lokalbedøvelse. Fjernelse af modermærker, talgkirtler, fedtknuder, hudkræft, skæmmende ar mv. Herudover foretages vejledning om tilstande der eventuelt kan viderehenvises til behandling på sygehus.

Operation af overskydende øvre øjenlågs hud er kun sygesikringsdækket, såfremt en række givne kriterier er opfyldt.

Plastikkirurgisk stritøre operation og operation af mandlig brystdannelse/gynækomasti, er ikke længere dækket af den offentlige sygesikring. Man kan med disse tilstande enten viderehenvises til vurdering på hospital eller eventuelt vælge operation i privat regi.

Der opkræves udeblivelses honorar ved manglende afbud.

Kontakt os

Alle hverdage mellem 9-12
+45 45 42 49 62

Kontakt os

Patienttryghed   •   Højeste kvalitet   •   Ordentlighed   •   Diskretion